Viagra

Forsikring imod tab på boligmarkedet

De kraftige prisstigninger på boligmarkedet har sammen med den løbende liberalisering af finansieringsmulighederne været medvirkende til at mange i dag anser deres bolig for en investering på lige fod med for eksempel deres pensionsopsparing. Dette har medført at der er en øget opmærksomhed på den økonomiske risiko man udsætter sig selv for, når man låner en stor pose penge og sætter dem i fast ejendom. Når man skal vælge finansieringsform kan man selv vælge hvor stor en renterisiko man er villig til at udsætte sig selv for. Vælger man et fastforrentet lån betaler man lidt ekstra for at slippe af med risikoen for at renten stiger, mens et rentetilpasningslån er billigere men er kun for dem som enten er villige til at gamble, eller som har luft nok i budgettet til at de kan klare fremtidige rentestigninger.

Hvor stor en renterisiko, man har, er vigtig for om man kan holde sit budget fra måned til måned, men hvis man tænker på sin bolig som en investering, så er den risiko der er forbundet med udsving i boligpriserne vigtigere. Denne risiko har man til gengæld meget begrænsede muligheder for at kontrollere, men det er måske ved at ændre sig i det mindste i USA. På børsen i Chicago har man for nyligt introduceret nogle nye finansielle instrumenter, såkaldte optioner og futures, der er betinget af udviklingen på boligmarkedet i specifikke områder. I første omgang er disse produkter først og fremmest rettet mod ejendomsselskaber og lignende, men man kunne let forestille sig at lignende produkter blev solgt til nybagte boligejere. Det ville så reelt være en forsikring imod fald eller begrænset stigning i boligpriserne, som kom til udbetaling når man solgte huset igen. Hvor meget man ville få udbetalt fra denne forsikring ville ikke være afhængigt af hvad man kunne sælge den specifikke bolig til, men udbetalingen ville være betinget af, hvordan områdets boligpriser har udviklet sig i den tid man har ejet boligen.

Når det drejer sig om pensionsopsparing bliver folk rådet til at sprede deres risiko over flere forskellige investeringer og sætte en del af deres opsparing i sikre investeringer som for eksempel obligationer. Det er ikke ualmindeligt for folk at have mindst lige så mange penge bundet op i deres bolig, som de har i deres pension, og udsvingene i afkastet på boligmarkedet ligger ikke langt bag efter aktiemarkedet, så for mange ville det være relevant at overveje en sådan forsikring, hvis og når den kommer.

Vil internettet revolutionere boligmarkedet igen?

Internettet har haft meget stor betydning for ejendomsmæglerbranchen og for de aviser, som skal sælge boligannoncer. I dag er boligsiden.dk den vigtigste annonceringskanal for ejendomsmæglerbranchen, selvom successen skulle hjælpes lidt på vej af Erhversministeriet. Boligsiden.dk blev nærmest oprettet ved lov i 2000, da “Lov om Omsætning af Fast Ejendom” blev ændret og følgende paragraf blev indført:

Medmindre andre opretter et søgesystem med central indgang til alle ejendomme, der udbydes via et offentligt tilgængeligt elektronisk medie, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen oprette et sådant system. Systemet skal bestå af en central indgang til de udbudte ejendomme og give direkte adgang til alle relevante basisoplysninger, som skal gives i forbindelse med al anden markedsføring.

Loven blev indført for at forbedre konkurrencesituationen i ejendomsmæglerbranchen. Dansk Ejendomsmæglerforening oprettede boligsiden.dk for at undgå, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skulle lave en lignende funktion. Havde det ikke været for boligsiden.dk ville de små ejendomsmæglere stå betydeligt svagere i forhold til de store kæder, da boligsøgende typisk ville vælge at søge på de store kæders sider.

Siden boligsiden.dk’s oprettelse er der ikke sket det helt store på internettet, men på det seneste er der tegn på, at der begynder at komme nogle nye tjenester, som ikke er set før. Her på kvadratmeterpris.dk har vi forsøgt at gøre udbuddet af boliger mere overskueligt ved at placere dem på et kort. Det gør vi ved at hente information om hvilke boliger der er til salg fra forskellige kilder på internettet. Den strategi er der også andre der bruger, bl.a. tipenbolig.dk, som viser, hvor meget en given bolig er blevet sat ned i forhold til den oprindeligt annoncerede pris. Dette giver en gennemskuelighed af salgsprocessen, som ejendomsmæglere ikke tidligere har været vant til.

En anden af de mere interessante nye tjenester på internettet er pris4bolig.dk, som mod betaling giver et prisoverslag på en bolig ved hjælp af statistisk. Det er klart, at dette er en service, som ejendomsmæglerne ikke er begejstrede for, da prisvurdering hidtil har været deres domæne. Ejendomsmæglere vil være stærke modstandere af en sådan tjeneste, hvilket de f.eks. også har været i USA over en lignende service ved navn zillow.com. Vi på kvadratmeterpris.dk har ikke testet pris4bolig.dk, men ser i princippet ikke noget i vejen for at en sådan funktion kunne være ganske god. Vurderingen af salgsprisen på en bolig er under alle omstændigheder behæftet med usikkerhed. Hvis man beder tre forskellige ejendomsmæglere om at vurdere den samme bolig kan der være ret stor spredning på deres vurderinger. Naturligvis vil en ejendomsmægler kunne tage hensyn til andre faktorer end en automatiseret metode, men der er også faktorer som teknikken er væsentlig bedre til at håndtere. For eksempel er der en grænse for hvor mange bolighandler en ejendomsmægler vil kunne huske, mens den statistiske prisfastsættelse kan være baseret på et meget stort antal handler.

Det er sandsynligt at den nærmeste fremtid vil bringe flere tekniske nyskabelser på dette område. Fra forbrugernes synspunkt er de nye tjenester på internettet fortrinsvis et gode, da det kan være med til at gøre markedet mere gennemskueligt. Der vil være aktører med specifikke interesser i boligmarkedet, som vil kæmpe imod, men den traditionelle ejendomsmægler funktion er dog næppe på vej til af forsvinde, så der er nok ikke nogen ejendomsmæglere, der behøver at frygte for deres job lige nu. Ikke på grund af internettet i hvert fald.

Har Dansk Ejendomsmæglerforening styr på boligpriserne?

Dansk Ejendomsmæglerforening har for nyligt udsendt en pressemeddelelse, som konkluderer at Københavnere ikke bør beklage sig over faldende boligpriser. Konklusionen underbygges af en statistik, som for det første viser at de københavnske boligpriser er steget kraftigt, så gennemsnitsprisen på en københavnsk bolig er nu nået op på hele 5,1 mio. kroner. For det andet er det normalt med prisfald i tredie kvartal. Faktisk er boligpriserne faldet om efteråret hvert eneste år siden 1997.

Dette er i bedste fald misvisende. Thomas Torp, som er cheføkonom i Dansk Ejendomsmæglerforening, har baseret sin undersøgelse på tal fra Danmarks Statistik, som viser gennemsnitsprisen for alle ejendomshandler i København, dvs. inklusiv alt fra forretningsejendomme og landbrug til hele boligejendomme. Det er forkert at bruge disse tal hvis man taler om boligpriser, særligt når de korrekte tal faktisk foreligger. Fejlen trækker naturligvis gennemsnitsprisen betydeligt op. Desværre har jeg ikke mulighed for at vise de korrekte tal, da Danmarks Statistik holdt op med at stille disse til rådighed for offentligheden i 2002, men af talene frem til 2002 fremgår det, at boligpriserne i København steg i tredie kvartal 2001.

Dansk Ejendomsmæglerforening er god til at lave pressemeddelelser, som bliver refereret i dagspressen, og denne blev da også refereret i flere aviser. Godt nok er boligpriserne høje i København, men at gennemsnitsboligen skulle koste 5,1 mio. kroner, mener jeg alligevel, at der var en journalist eller to, der burde have reflekteret over.

Vismændene har opgivet at forudsige boligpriserne

Økonomer forudsiger altid at boligpriserne falder, men det viser sig gang på gang at de stiger. Dette udsagn holder naturligvis ikke i længden, men de seneste 5-10 år har det været sandt. Det er et faktum at økonomer generelt har haft meget svært ved at forudsige udviklingen på boligmarkedet de seneste år. Dette har medført at de er blevet mindre og mindre skråsikre i deres udmeldinger.

Den seneste vismandsrapport for efteråret 2006 er ingen undtagelse. I vismandsinstitutionens halvårlige konjunkturvurdering indgår boligpriserne, som en vigtig faktor. I rapporten argumenterer vismændene for at en del af stigningen i boligpriserne er uforklarlig og derfor ligner en prisboble med risiko for at ende i et prisfald. Til gengæld peger de også på at boligmarkedet understøttes af lav arbejdsløshed og at erfaringen fra andre lande viser at nominelle fald i boligpriserne er sjældne.

Konklusionen er at der er en række argumenter der peger i hver sin retning og af mangel på en bedre prognose vælger vismændene at benytte en antagelse om at boligpriserne realt vil stige med 1 procent om året fremover. Dette tal svarer til den gennemsnitlige historiske stigning over en lang tidshorisont, men ligger betydeligt under de stigningsrater vi har set på det seneste. Vismændene udelukker dog hverken fortsatte stigninger eller direkte prisfald, så har de ikke sagt for meget.

Boligannoncernes plus- og minusord

På denne blog har vi tidligere skrevet om ejendomsmægleres sprogbrug i amerikanske boligannoncer. Nu har vi lavet en tilsvarende undersøgelse af danske boligannoncer. Udgangspunktet for undersøgelsen er ca. 8000 tilfældigt valgte danske boligannoncer, som står for et bredt udsnit af de huse, der er til salg i Danmark i øjeblikket. Ud fra ejendomsbeskrivelserne i annoncerne har vi lavet en liste over almindeligt forekommende ord, som gør det muligt at identificere de ord, som bliver brugt i annoncerne med den højeste kvadratmeterpris. Resultatet af undersøgelsen viser, at de tre ord som i højest grad er forbundet med en høj kvadratmeterpris er:

  • Station
  • Stuk
  • Havudsigt

En annonce, som indeholder et af disse ord, vil typisk have en kvadratmeterpris der ligger 15-20% højere end gennemsnittet.

Kigger man i den anden ende af skalaen finder man følgende ord:

  • Garage
  • Rødsten
  • Bølgeeternit

Annoncer, som indeholder disse ord, har typisk en kvadratmeterpris, som ligger 15% under gennemsnittet.

Det kommer ikke som en overraskelse at et hus med stuklofter og havudsigt, der i øvrigt ligger tæt på offentlig transport, har en høj pris. Det er mere interessant at se på ordene, som er forbundet med lav pris. Det er klart, at kvadratmeterne i en indbygget garage giver mindre værdi end tilsvarende kvadratmeter stue. Derimod er grunden til at ordet ”rødsten” befinder sig i bunden af listen, sandsynligvis mere at ejendomsmægleren ikke har noget bedre at skrive om huset end at rødsten er direkte negativt.

Ejendomsmaileren

Det vrimler ikke ligefrem med danske blogs om boligmarkedet, men der findes mindst en anden udover den, du læser lige nu. Det drejer sig om Ejendomsmaileren, der er ejendomsmægler og skriver om branchen generelt. Flere af indlægne er ganske underholdende og kan anbefales. Man må dog selv gætte på, hvem forfatteren er, da vedkommende hverken afslører sit navn eller sin arbejdsplads.

Disciplinærnævnet for ejendomsmæglere

Siden den 1. juli 2006 har det været muligt at klage over en ejendomsmægler til disciplinærnævnet for ejendomsmæglere. I løbet af de første tre måneder af nævnets levetid er det kun blevet til 4 klager, hvilket ligger langt under hvad regeringen forventede, da nævnet blev oprettet. De få klager hænger utvivlsomt sammen med at disciplinærnævnet lever en forholdsvis anonym tilværelse, f.eks. har nævnet endnu ikke nogen hjemmeside. Hvis man ønsker at klage over en ejendomsmægler kan man gøre det ved at kontakte Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Disciplinærnævnet blev i sin tid oprettet som en konsekvens af sagen om Hanne Nørrisgaards salg af lejligheder i Sadolinparken. Man ønskede at øge sanktionsmulighederne overfor uærlige ejendomsmæglere, som af disciplinærnævnet kan idømmes personlige bøder på op til 300.000 kr. Netop det, at der er tale om personlige bøder, gav i sin tid anledning til kritik fra ejendomsmæglere, der ikke fandt det rimeligt, at man kan få en personlig bøde for handlinger man har gjort i forbindelse med sit job.

Billeder i boligannoncer

At være fotograf for en ejendomsmægler kræver at man kender nogle tricks, når man skal fotografere til boligannoncer. Det gælder naturligvis om at få en bolig til at tage sig så godt ud som muligt, hvad enten det betyder at man skal finde den rigtige vinkel, så en grim naboejendom bliver skjult bag et træ, eller man skal vælge det rigtige objektiv for at få et lille rum til at se så stort ud som muligt. Billedet nedenfor er et eksempel på at manipulationen godt kan tage lidt overhånd. Det er hentet fra en boligannonce fra ejendomsmægler Henning Kiel i Aalborg og viser en lille lejlighed, som man har forsøgt at få til at se større ud. Fjernsynets proportioner afslører hvor meget billedet er blevet strukket ud.

Billede fra boligannonce

Ejendomsmægleres kodesprog

De fleste ved godt, at når en ejendomsmægler skriver i en annonce, at et hus er hyggeligt, så betyder det i virkeligheden at det er småt. Tilsvarende betyder charmerende i virkeligheden upraktisk på ejendomsmæglersprog. I USA har nogle økonomer indsamlet et stort datamateriale fra boligannoncer og holdt de beskrivelser, som ejendomsmæglerne har valgt at bruge op mod kvadratmeterprisen på ejendommen til salg. Resultatet var at følgende fem ord betød den højeste kvadratmeterpris:

  • Granite (dansk: granit)
  • State-of-the-art
  • Corian (et design materiale)
  • Maple (dansk: ahorn)
  • Gourmet

På samme måde kunne de også lave listen over de fem ord, som tydeligst indikerede en lav kvadratmeterpris:

  • Fantastic (dansk: fantastisk)
  • Spacious (dansk: rummelig)
  • ! (udråbstegn)
  • Charming (dansk: charmerende)
  • Great neighbourhood (dansk: godt kvarter)

Selvom man naturligvis ikke kan oversætte de amerikanske ord direkte til dansk, så kan det godt være, at man skal være lidt på vagt overfor en ejendomsmægler, som foreslår en beskrivelse af ens hus som et fantastisk charmerende og rummeligt hus i et godt kvarter. Hvis han så tilmed runder af med et udråbstegn, er det nok tid til at se sig om efter en anden ejendomsmægler.

Institut for konjunkturanalyse om boligmarkedet

Institut for konjunkturanalyse er et analyse firma, der laver meningsmålinger ved hjælp telefoninterviews. De har netop offentliggjort en analyse, som viser at optimismen er ved at komme tilbage på boligmarkedet. Ifølge Institut for konjunkturanalyse har 4,4 procent af Danmarks befolkning planer om at købe nyt hus i løbet af det kommende kvartal, mens kun 3,9 procent har planer om at sælge. Dette fortolkes, som at der er igen er opdrift i boligpriserne.

Umiddelbart virker det underligt, at der er så stor forskel på de to tal, idet de fleste sælger en bolig kort efter de har købt en anden. Antallet af boliger ændrer sig kun langsomt, fordi det tager lang tid at bygge. Det samme gælder antallet af familier og enlige, der har behov for en bolig. Boligpriserne bestemmes derfor af små forskydninger i, hvor mange personer der gennemsnitlig bor i hver husstand, og hvor mange boliger der af den ene eller anden grund står tomme. Det er grunden til at boligpriserne er meget svære at forudsige.